De sundhedsskadelige stoffer findes overalt; i luften, i vandet og i den mad vi spiser – ja selv inde i os. Til trods for stor interesse inden for forskningen, er det stadig begrænset, hvad vi ved om langtidseffekterne af de mængder, vi udsættes for i dag.

I en undersøgelse fra 2011 fandt forskere 87 forskellige kemikalier i navlestrengsblodet på 100 nyfødte børn. Det viser, at børn allerede fra fødslen er udsat for skadelig kemi i betydelig grad. I takt med nye forskningsresultater bliver grænseværdierne gradvist ændret, dog tages der ikke højde for den såkaldte cocktaileffekt.

Livet igennem bliver de stoffer, vi omgiver os med i større eller mindre grad, akkumuleret i kroppen, hvilket kan have stor betydning for det ufødte barn. Helbredet hos fremtidens børn påvirkes i høj grad af hvordan forældrene lever deres liv.

Sådan indledes min hovedopgave hvor jeg skriver om, hvilke langsigtede konsekvenser det kan have for det ufødte barn, at det udsættes for problematisk kemi allerede før fødslen.

Hvis du har læst her på min hjemmeside (eller kender mig irl 😉), så har du måske bemærket, at jeg synes, fertilitet og skadelig kemi er et rigtig spændende og samtidig skræmmende emne. Generelt er jeg meget fascineret af human toksikologi.

Miljøstyrelsen har netop udsendt et nyhedsbrev omkring en ny rapport om emnet. En rapport der viser vigtigheden af at være bevidst i sine valg, når er gravid, eller ønsker at blive det. I rapporten ses der på et større antal af hormonforstyrrende og neurotoksiske stoffer – altså stoffer der påvirker hjernens udvikling.

Da et foster, og et lille barn for den sags skyld, har en meget mindre kropsvolumen end os voksne, skal der mindre mængder til, før at det påvirker fosteret/barnet.

En af udfordringerne ved de sundhedsskadelige stoffer, er cocktaileffekten. Som er når vi udsættes for flere forskellige stoffer på én gang, og de dermed påvirker hinanden indbyrdes. Det betyder, at regnestykket nærmere hedder 2 + 2 = 5, når vi taler om de problematiske stoffers påvirkning af organismen.

Som der står i starten af dette blogindlæg, så udsættes vi mennesker for problematisk kemi – hver dag. Uanset hvor bevidste forbrugere vi er. Nogle af disse stoffer akkumuleres i kroppen, for eksempel ser det ud til at kviksølv deponeret i hjernen, har en halveringstid på flere årtier. Flere årtier!! Det er VIRKELIG længe. Mange af disse skadelige stoffer akkumuleres i kroppens fedtvæv, og bliver frigivet for eksempel når kvinderne taber sig efter graviditeten. Dette kan resultere i, at de problematiske stoffer kommer i modermælken, og barnet dermed eksponeres.

Jeg ved, at det kan være ret opgivende læsning – men den gode nyhed i dette er, at man som forbruger, heldigvis kan gøre rigtig meget.

Her er 9 måder, hvorpå du kan mindske udsættelsen af problematiske stoffer i hverdagen (uanset om du ønsker at blive gravid eller ej):

  • Spis økologisk/biodynamisk så vidt muligt, og ellers vælg dansk. Selvom at der er sprøjtemidler i konventionelle danske fødevarer, er det betydeligt mindre end i forhold til udlandet. Hvis din økonomi ikke tillader at du primært vælger økologisk, så start med at udskifte dine basisprodukter – altså dem du oftest indtager. Alene det vil have en betydelig effekt.
  • Vælg produkter på glas og i karton fremfor dåser. Dåsernes inderside indeholder det hormonforstyrrende stof bisphenol A.
  • Undgå tun – specielt hvis du er i den fødedygtige alder. Det indeholder kviksølv, hvilket kan skade centralnervesystemet og dermed også hjernen.
  • Vælg økologisk bomuld – både hvad angår tøj og vatprodukter, da der til fremstillingen af konventionelt bomuld bruges store mængder pesticider.
  • Fjern støv i hjemmet ofte også ovenpå reoler, bag sofaen og andre steder hvor du ikke lige normalt kommer. Kemikalierne kan binde sig til støvet, hvilket betyder, at man udsættes via indåndingen.
  • Undersøg de produkter du bruger hver dag. Dem du smører dig ind i og kommer på huden. Et godt udgangspunkt er, at vælge Svane- og allergimærket samt ”Blomsten”. Sørg for at vælge dem uden parfume.
  • Vask dit nye tøj inden brug. Der kan være overskydende kemikalierester i.
  • Undgå de perflourede stoffer, der blandt andet findes i fødevareemballage. For at undgå dem, kan du for vælge bagepapir, madpapir og papirmuffinsforme med videre, der er Svanemærket.
  • Sig nej tak til kassebonen, hvis den ikke er nødvendig. De fleste kasseboner indeholder bisphenol A.

Listen ovenfor er ikke fuldkommen, da området med problematisk kemi er stort, men den er et godt sted at starte i forhold til at minimere udsættelsen.

Jeg vil anbefale at man minimum 3 måneder før, man ønsker at blive gravid, undgår sundhedsskadelige stoffer. En god idé vil samtidig være, at få renset ud i kroppen for nogle af de akkumulerede stoffer. En udrensning kan foregå på flere måder, men jeg vil dog fraråde at man selv eksperimenterer med at udrense. Få hjælp fra en professionel til det.

Blogindlæggets fokus er de hormonforstyrrende og neurotoksiske stoffer, men ønsker du at få et barn, er der mange ting man kan gøre kost- og livstilsmæssigt. Meeeeen det hører vist til, i et helt andet blogindlæg 😉.

Mange hilsner

Louise

PS. En rigtig god bog, hvor du kan læse mere om de sundhedsskadelige stoffer, er Phillippe Grandjeans bog ”Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand”. Hvis du ikke allerede har læst den, så skynd dig at låne den. Den er virkelig værd at læse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *