Fik du set Go´morgen Danmark i går?

Danmarks Naturfredningsforening kører i øjeblikket kampagnen ”Et sprøjtefrit Danmark”, hvor de tidligere på året, har lavet et eksperiment med 6 familier, der skulle leve 100 %  økologisk i 14 dage. For at sætte fokus på mængden af sprøjtemidler i vores fødevarer. Der blev taget urinprøver fra alle deltagerne, og i 51 procent af prøverne blev der fundet pesticidrester. Efter kun 14 dages omlægning til 100 % økologi, var dette tal reduceret til 23 procent.

I 2015 lavede Coop Sverige et lignende pilotstudie. Hvor de undersøgte, om der var nogen målelig forskel på pesticidniveauet i kroppen, om man spiser konventionelt eller økologisk. En svensk familie på 5 personer, der normalt primært indtog konventionelle fødevarer, skulle i undersøgelsen, først spise konventionelt som de plejede, og efterfølgende spise økologisk i 14 dage. Der blev taget urinprøver både før og efter, og resultatet var, at der var stor målelig forskel på pesticidniveauet i kroppen.

Når vi spiser konventionelle fødevarer, indeholder det rester af de sprøjtegifte, der sprøjtes på afgrøderne, hvoraf nogle af dem ender i vores krop. Hvorfor bruges der i det hele taget sprøjtegifte tænker du måske? Grunden til det er, at beskytte afgrøderne mod insekter, svampe mv. Men disse sprøjtemidler er giftige, og har til hensigt at slå ihjel. Min tanke er, at når er det har den effekt for andre levende organismer, hvad gør det så i vores kroppe?  

Forsvaret til brugen af de skadelige stoffer er, at de ligger under grænseværdien. Problemet med det er bare, at vi mennesker bliver ikke udsat for de enkelte stoffer (fra nye møbler, indeklima, støv, luftforurening og plastik) isoleret set, og når der fastsættes grænseværdier for de enkelte stoffer, tages der ikke højde for den såkaldte cocktaileffekt – som vist er et helt blogindlæg for sig selv.

Da jeg skrev speciale på ernæringsterapeutuddannelsen, skrev jeg netop om dette emne, og det er noget, der ligger mig meget på sinde. Mit fokus i opgaven var, hvad der sker i kroppen, når man udsættes for naturfremmede stoffer. Med særligt hensyn til hvordan ufødte børn påvirkes af moderens livsstil før og under graviditeten. Hvilket dette blogindlæg vil bære tydeligt præg af.

Hvad sker der i kroppen når man udsættes for naturfremmede stoffer?

Nogle sprøjtegifte akkumuleres i kroppen, og kan på den lange bane have flere kedelige konsekvenser, så som nedsat fertilitet både for manden og kvinden. Men særligt fostre og børn, der har en meget mindre kropsvolume end os voksne, er ekstra udsat. Så overvejer du at blive gravid, eller er du allerede gravid, er det særdeles vigtigt at vælge økologiske fødevarer, specielt i det første trimester, hvor hjernen udvikles. Hjernen er nemlig meget sårbar, særligt i de tidlige stadier i udviklingen. Derfor kan det være problematisk at blive udsat for skadelig kemi på dette tidspunkt, da selv lave niveauer påvirker hjernens udvikling. Allerede i 4. uge efter undfangelsen, før de fleste ved at de er gravide, er hjernecellerne i gang med at dele sig, og hjernen er ved at blive udviklet. Ved udsættelse af sprøjtemidler i dette stadie, kan det blandt andet føre til lav intelligens og hukommelsesbesvær. Hvilket først vil vise sig en del år senere i barnets liv.

Tidligere troede man, at moderkagen beskyttede barnet mod de kemikalier, som moderen blev udsat for. I dag ved man, at kemikalier kan trænge gennem placenta, og over i fosterets blodbane. Stort set alt hvad moderen udsættes for, transporteres over i fosteret. Da det fra naturens hånd er vigtigst, at fosteret får næring, bliver det i større grad udsat for de skadelige stoffer, end moderen gør. Grundet fosterets størrelse, er koncentrationen af de skadelige stoffer derfor også større, end i moderen.

Nogle pesticider er hormonforstyrrende grundet deres østrogenlignende effekt i kroppen. Det betyder, at de påvirker omsætningen af de naturlige hormoner. Det endokrine system også kaldet hormonsystemet, styrer mange processer blandt andet forbrændingen, insulinproduktionen, hormondannelse hos både mænd og kvinder, hjerneudvikling samt reproduktionsevnen. De hormonforstyrrende pesticider kan derfor have konsekvenser for de fysiologiske funktioner i kroppen, og skabe funktionsforstyrrelser.

Lidt nørderi:

Enzymet kolinesterases funktion er, at spalte og genbruge signalstoffet acetylkolin, der hjælper nervecellerne med at finde deres rette plads i hjernen. Kolinesterase hæmmes af nogle typer pesticider, hvorved der sker en ophobning af acetylkolin. Når dette sker, bliver cellernes indbyrdes trafik overstimuleret, hvilket kan påvirke kognitive funktioner som hukommelsen.

Sprøjtemidler kan altså skabe ubalance i vores biokemi, og have nogle kedelige konsekvenser. Der er derfor god grund til at vælge økologi, uanset om man ønsker et barn eller ej 😉.

Jeg skriver ikke dette indlæg for at skræmme, men for at oplyse om de eventuelle konsekvenser, der kan være ved at spise konventionel mad og vigtigheden af at vælge mere økologi i hverdagen.

Ønsker du hjælp til manglende fertilitet, eller døjer du af hormonelle ubalancer, så book en 1:1 konsultation hos mig – og lad mig hjælpe dig med at opnå større balance i din hverdag.

Mange hilsner

Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *