Jeg er startet op på oil pulling igen, efter at have holdt en laaaaaang pause.

Måske du allerede kender til oil pulling, som er at ”skylle” munden i olie.

Men hvorfor er det nu godt for huden?

Vi mennesker har rigtig mange bakterier i munden, som kan spredes til resten af kroppen og potentielt lave ravage. Det er derfor vigtigt, at have en god mundhygiejne.

Når man “oil puller” har det en blodrensende effekt på hele kroppen, fordi man fjerner ophobede affaldsstoffer.

Selv bruger jeg uraffineret økologisk jomfrukokosolie, der samtidig har en antibakteriel og svampedræbende effekt. Kokosolie indeholder ligeledes laurinsyre, som virker antiinflammatorisk, og en af årsagerne til urenheder skyldes netop inflammation. Alene derfor er oil pulling med kokosolie godt for huden.

Sådan gør du:

Tag ½ tsk. kokosolie i munden, som noget af det første når du vågner om morgenen, og bevæg det godt rundt i munden, som man vil gøre med ”gammldags” mundskyllemiddel. Afhængig af hvor på året vi er, vil kokosolien være fast eller flydende. Hvis kokosolien er fast, vil den dog hurtigt smelte i munden.

Der er stor uenighed om hvor længe man skal have olien i munden før affaldsstofferne recirkuleres til blodbanen, men jeg har en helt naturlig trang til at ville spytte det ud efter cirka 10 minutter. Jeg vil anbefale dig at gøre det samme.

Skyl munden med vand lige bagefter som du også spytter ud. Jeg skyller selv munden med vand to gange som jeg spytter ud, inden jeg drikker et glas vand. Du vil mærke at dine tænde er glatte, og man har virkelig følelsen af ren mund.

Du kan enten sidde stille og vågne op, i mens du ”oil puller”. Men hvis du har travlt, og har behov for at være proaktiv i mens, så er her nogle eksempler på ting som jeg selv kan finde på at gøre i mens:

  • Forberede min probiotika
  • Rense ansigt
  • Lave en kop the
  • Gør morgenmaden klar
  • Lytte til god musik
  • Se nyhederne

Gør noget godt for din hud, og start morgenen med en mund-detox.

Mange bio-hilsner

Louise

OBS:

Fedtstoffer kan stoppe afløb, og derfor er vigtigt at du spytter kokosolien ud i skraldespanden og ikke i håndvasken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *