Så er sommeren ved at være ovre, og hverdagen er i gang igen.

Jeg blev pludselig overmandet af en masse, der gjorde at jeg ikke havde overskud til at starte ordentligt op på min blog. MEN – nu skal det være! Jeg føler at jeg har så meget på hjertet, og har en masse blogindlæg oppe i hovedet, der bare venter på at komme ned på skrift 🙂

Der er sket nogle knap så dejlige ting henover de sidste par måneder, men lad mig til gengæld vil jeg fortælle om nogle af de dejlige ting der er sket – hold godt fast for der er mange 😉

Alle de dejlige ting, der er sket

Jeg fik afleveret mit speciale i starten af maj måned, og var senere i maj på et madfotograferings- og foodstylingskursus hos Fru Knips.

I juni bestod jeg Ernæringsterapeutuddannelsen, og senere på måneden blev jeg forlovet på en tur til Barcelona ♥.

I juli flyttede mine forældre herover, efter at have boet i Jylland i 24 år. Yeah! Jeg flyttede til Sjælland som 19 årig, og nyder at have dem meget tættere på ♥.

Her i august har jeg modtaget mit kamerastativ til mit spejlreflekskamera, som var en gave fra familie og forlovede, i forbindelse med at jeg afsluttede 3 års studier.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med at knipse nogle madbilleder og komme i gang med at få brugt nogle af de teknikker, jeg lærte.

På fredag skal jeg til et spændende, og meget aktuelt debatmøde om “Skadelige kemikalier i fødevareemballage”. Det er virkelig et emne, der ligger mig meget på sinde, og ser frem til at komme af sted. Jeg skal nok skrive om det her på bloggen efterfølgende 🙂

Det var alt for denne gang – det er dejligt at være online igen.
Vi ses meget snart

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *