Den ultimative ned i kroppen behandling

Også kaldet “The Avalon treatment”.

Denne behandling er særligt for dig, der har behov for omsorg, og ønsker at prioritere dig selv i højere grad.
Du genkender sandsynligvis følelsen af, at have mistet kontakten til dig selv. At du er for meget oppe i hovedet. At du er stresset og udmattet.

Behandlingen vil få dig fuldstændig ned i gear, ned i kroppen, og du vil opleve en dyb ro.

Det er en intuitiv behandling, som involverer blide berøringer og rosakvarts facerollere. Som virker meget beroligende på hele kroppen. Jeg vil blidt massere din hovedbund, og give dine fødder kærlige berøringer.

Det er en stilheds-behandling der foregår i et roligt tempo, og med dæmpet belysning. Du skal bare lægge dig på briksen og nyde de blide berøringer.

Bagefter er der tid til, at du stille og roligt kommer tilbage til rummet, i mens du får lidt at drikke. Der er masser af tid til dig.

Jeg vil anbefale dig ikke at lægge planer lige umiddelbart efter behandlingen.

De 90 minutter er inkl. tiden efter behandlingen. Tiden er vejledende, da nogle kan have behov for mere tid.