Biopeeling er en særdeles effektiv og nænsom måde at eksfoliere huden. Det er en ideel metode til at formindske og forebygge rynker, udviske uligheder i huden, minimere akne eller blot til at få en smukkere hud.

Hvad er biopeeling?

I modsætning til kemiske peelinger er biopeeling ikke invaderende – det vil sige at den ikke bryder huden. De elektriske impulser får den molekylære forbindelse, som binder hudcellerne sammen, til at slippe, så cellerne løsner sig naturligt. Dette sker samtidig med, at cellefornyelsen finder sted. De elektriske impulser gør, at der arbejdes dybere ned i hudlagene end ved almindelig peeling, samtidig med at behandlingen er meget skånsom for huden. Behandlingen understøtter og accelerer hudcellernes naturlige proces. Hvilket betyder, at biopeeling hjælper huden til at regenerere selv sig.

Sådan foregår en behandling

Behandlingen foregår i to dele. I første del peeles huden ved hjælp af elektriske impulser. I anden del af behandlingen gennemfugtes huden med økologisk creme, samtidig med at de døde hudceller løftes op til overfladen og ”nulres” af huden. Dette efterlader huden helt blød og med fornyet glød.

Du kan læse mere om biopeeling her.

Selvforkælelse der virker på flere niveauer

Giv dig selv en lille pause fra hverdagen. Læg dig til rette på briksen. Synk ned i underlaget, luk øjnene og træk vejret dybt inden du skal nyde behandlingen. Giv dig selv lov til bare at være, og lad mig give dig plus på velvære-kontoen, samtidig med at du får en smukkere hud.